Lav flot abstrakt kunst med Colour Fix og farvepigmenter

Oprettet d. under Farvepigmenter til et væld af formål

Lav flot abstrakt kunst med Colour Fix og farvepigmenter

Med MakeMake farvekonceptet kan du også lave flot abstrakt kunst på lærred. Læs med her for at lære hvordan du nemt kommer i gang med dit første maleri.

 

Sådan blander du din egen maling til dit maleri

Find et bæger eller glas til at blande din maling i.  Du kan med fordel blande din maling i et rengjort syltetøjsglas, så du har mulighed for at gemme din maling til senere brug. Hæld nu den mængde Colour Fix op, som du skal bruge og tilsæt det ønskede farvepigment. Ønsker du en heldækkende farve så skal der tilsættes ca. 100 g farvepigment til  250 ml Colour Fix. Rør blandingen grundigt og tilsæt evt. en smule tykner, så malingen bliver mere tyktflydende. Når farvepigmentet samt tykneren er blevet rørt helt ud i Colour Fixen er malingen klar til brug. 

 

Du har nu en maling som er:

-   Ugiftig og lugtfri

-   Tørrer blank op (afhænger af mængden af Colour Fix)  

-   Halvtransparant

-   eller heldækkende (afhænger af mængden af farvepigment)

-   Vandbaseret (Pensler kan derfor nemt rengøres med vand)

-   God pigementering

 

Skab struktur på dit maleri

Fordelen ved at tilsætte tykner til malingen er, at du kan skabe struktur på dit lærred samt at malingen er mere velegnet til at bruge med malerkniv eller spartel. På dette maleri er der brugt en spartel til at påføre den tyktflydende maling og skabe flotte organiske former.

Bland farver med colour fix. makemake

 

                                                                       

Bland forskellige farvenuancer

Til dette maleri er der brugt 4 naturfarvepigmenter; teglrød, blå, sort samt hvid. Den hvide samt sorte maling er brugt til at blande forskellige nuancer. Da den sorte farve er meget pigmenteret, behøver man kun at tilsætte en lille smule for at opnå en douche eller mørkere farvetone. Tilsætter man for meget, bliver malingen hurtigt helt sort.

Grundlæggende har du kun brug for 5 farver når du skal male kunst: sort, hvid samt de 3 primære farver - blå, rød og gul. Når du har disse 5 farver, kan du blande dig til alle mulige farvenuancer – det kræver dog en smule viden om farvelære.  Er du i tvivl, så kan du læse vores blogpost omkring farveblanding ved at klikke her.     

 

Colourfix farveblanding

sort hvid og blå colour fix.

bland farver med colour fix fra makemake

rød og hvid colour fix 

 

Fordele ved MakeMake farvekonceptet når du skal lave abstrakt kunst

-    Man vælger selv om man vil blande en tykt- eller tyndtflydende maling, dette gøres ved at tilsætte tykner til malingen efter behov

-    Farvepigmentet er meget pigmenterede, hvilket betyder, at det strækker sig til mange liter maling.

-    Man er ikke bundet af at have bestemt farver liggende, hvilket giver stor frihed, når man arbejder på sit maleri.

-    Hvis man ønsker at forsegle sit lærred, kan man afslutningsvis bruge rent Colour Fix som en beskyttende lak 

 

Klik her for at købe Colour Fix og farvepigmenter!


Kommentar(er) 8

  • Annelise
    Annelise

    Lærde/læste noget nyt, som jeg ikke vidste. 😮 Blande Makemake farvepulver i acrylmaling 👍 det skal prøves.

    Svar

  • susanne williams
    susanne williams

    Hej Tak for ny og gode tip ❤️

    Svar

  • Poul Erik Petersen
    Poul Erik Petersen

    Hej Janne. Jeg har nu købt tykner ved jer. Der står 1-5% tilsætning til latex. Er det samme andel ift Colour Fix? Testet PH med strip, ja CF ca. 7 og tykner 8. Jeg er ganske tilfreds med Colour Fix. Jeg har for 5 måneder siden malet en række plantekasser i form af murerbaljer i sort plast med Colour Fix og pigmenter. Indtil videre hænger det fint fast ift sol og regn. Og det er stadig intakt indvendigt under jordoverfladen. Colour Fix har også fungeret fint med pigment og fyldstoffer til maling af puds på murstensmur efter reparation.

    Svar

    • Janne fra MakeMake
      Janne fra MakeMake

      som kommentar til af Poul Erik Petersen

      Hej Poul Godt at høre at du formår at bruge Colour Fix og farvepigmenter til dine mange projekter. Jeg har tilsat tykner efter behov - og ikke efter et bestemt blandingsforhold. Mængden af tykner afhænger af, hvor tyktflydende du vil have malingen. Her kan det være en fordel at tilsætte lidt ad gangen, så du bedre kan vurdere maligens konsistens.

      Svar

  • Poul Erik Petersen
    Poul Erik Petersen

    Hej Janne, tak for svar! Ja hvis pigmenterne kan klare stærk sollys i årevis er de blandt de bedste mht lysægtehed. Colour Fix er et meget letflydende medie, så jeg tænker det kunne bruges med airbrush også. Ved du hvilke størrelse pigmenterne har? Også ift airbrush. Kan du fortælle mere om tykneren ifb maling? Der står kun noget om den ift latex. Hvordan opfører malingen sig med tykner når den tørrer? Bliver den hård som glas/gips eller mere gummiagtig? Svinder den meget ind ved tørring? Ved du hvilke PH-værdi Colour Fix har? Evt også med tykneren? På forhånd tak!

    Svar

    • Janne fra MakeMake
      Janne fra MakeMake

      som kommentar til af Poul Erik Petersen

      Hej Poul Hvis du vil bruge vores MakeMake farvepigmenter til airbrush, så er det kun PRO-pigmenterne, som er egnet hertil (vores naturpigmenter har nemlig tendens til at klumpe og kan derfor stoppe dysen). Når tykneren størkner bliver den ikke hård som glas, men mere \'fleksibel\' eller gummiagtig. Der vil altid være lidt svind ved tørring af maling med tykner. Vi har ikke den præcise pH-værdi på Colour Fix (eller med tykneren i) men Colour Fix er rimelig neutral og ligger tæt på 7.

      Svar

  • Poul Erik Petersen
    Poul Erik Petersen

    Tak for opslaget, meget inspirerende! Gerne flere artikler som denne :-) Det minder en del om arylmaling og jeg har både pigmenter og Colour Fix fra MakeMake, men endnu ikke prøvet på lærrede. Et par spørgsmål: Er lærredet behandlet med gesso eller andet før maling? Hvordan er pignmenternes/farvernes holdbarhed, lysægtehed ift akrylmaling? Jeg bruger Amsterdam Standard akryl, der skulle holde farven i 50-100 år. Kan MakeMake farvepigmenterne bruges i et akrylmedie og omvendt kan andre pigmenter bruges med Colour Fix? På forhånd tak!

    Svar

    • Janne fra MakeMake
      Janne fra MakeMake

      som kommentar til af Poul Erik Petersen

      Dejligt at høre at vi har inspireret dig :-) Lærredet var primet ved køb (forhandleren angiver, at det er grundet 3 gange med overfladeprimer). MakeMake farvepigmenterne er rene farvepigmenter og derfor meget lysægte. Derudover er de produceret til udendørs brug og således lavet til at modstå stærk sollys. Du kan både bruge Colour Fix og MakeMake farvepigmenterne sammen med andre akrylmedier, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder - eksempelvis kan en billig akrylmaling tilsættes MakeMake farvepulver for at give det en stærkere farvepigmentering.

      Svar

Skriv din kommentar