Skilt til æresport i dekorationsbeton

Oprettet d. under Inspiration, Dekorationsbeton

Skilt til æresport i dekorationsbeton

Hjerte til æresport

Vejledning

Skal skiltet til æresporten være lidt anderledes og vil du have stor mulighed for selv at forme skiltet, kan det nemt laves i dekorationsbeton. Om det er til bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup eller guldbryllup, eller om det skal formes som skjold, hjerte eller noget helt tredje, kan du nemt selv bestemme med dekorationsbeton. Herunder kan du se hvordan der er lavet æresportskilt til sølvbryllup formet som et hjerte.


Til dette skal du bruge:

Materialer:

Redskaber:

1. Lav grundform

Dekorationsbeton blandes op i den mængde, der ca. skal bruges. Tilsæt fiber for at øge betonens trækstyrke. Blandingsforholdet er ca. 1 liter vand til 5 kg beton.

Lav en tynd form at det ønskede skilt (hjerte, skjold, anden form) og læg hønsenet/andet net på, og læg endnu et tynd lag beton. Sørg for at trykke betonen ordentlig ned i nettet så det får fat i det første lag beton.

 

Lav herefter huller med grillspyd eller andet spids værktæj til ståltråden.

Fugt med vand og dæk af med plastik til næste dag.

 

2. Dekorationslaget

Start med at sætte ståltråd igennem hullerne. Sørg for de er lange nok til at binde rundt om æresporten når det når dertil.

 

Bland herefter en smule beton op som dagen før, dog uden tilsat fiber, da det kan forstyrre når der skal karves navn, dato m.m. på skiltet. Fugt den tørre beton med vand og læg så ca. 1/2 cm beton på hele overfladen.

Herefter kan du karve den ønskede tekst ud på skiltet. Start med at ridse teksten op i den bløde beton, så det nemt kan glattes ud, hvis det ikke blev som ønsket, og karv så ud fra ridserne, når betonen har tørret lidt.

 

Herefter kan du modellere ekstra detaljer på skiltet, såsom blomster, et brød til bageren, en svensknøgel til mekanikeren, osv. for at gøre skiltet ekstra personligt til gommen og bruden på deres kobber-, sølv-, eller guldbryllup.

 

Fugt til sidst med vand og dæk af med plastik.

 

Tip: Har du rester af beton kan du f.eks. lave små hjerter der ligeledes kan bruges til at pynte på æresporten, eller i bruden og gommens have.

3. Mal æresportskiltet

Bland de ønskede farver op med Colour Fix og mal skiltet. Her blev hjertet malet rødt, og teksten sort. Efterfølgende har teksten dog fået et lille lag perlemor, så den syner mere sølv, i anledning af sølvbrylluppet.
Malingen er helt tør inden for nogle timer, og skiltet til æreporten er klar til brug.

Da beton naturligvis er noget tungere end et træskilt er det en fordel at lave betonen så tynd som mulig. For at den stadig har noget styrke anbefaler vi dog at den ikke laves tyndere end 2 cm.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar