Gør det selv: Masker til fastelavn

Oprettet d. under Inspiration

Lav selv masker til fastelavn med gipsgaze

Du kan nemt og hurtigt lave flotte masker til fastelavn, halloween eller karneval med gipsgazen. Både børn og voksne kan deltage og hygge sig med at få lavet nogle flotte masker, der passer perfekt til det hjemmelavede kostume.
Gipsgazen er hurtig at lægge på ansigtet, og tørrer derefter i løbet af 5-10 minutter, hvorefter den er klar til at blive malet.

Fastelavnsmasker lavet i gipsgaze.

Det skal du bruge:

Andet:

  • Saks
  • Skål til vand

1. Start med at klippe gipsgazen i passende stykker, og gør en skål med vand klar ved siden.

Smør ansigtet med vaseline, så gipsgazen slippe huden lettest muligt når den er tør.

 

Så er du/i klar til at komme igang med at lægge gipsgazen på.

 

Lav fastelavnsmaske i gipsgaze. Vejledning - trin 1.

2. Dyp herefter et stykke gipsgaze i vandet og læg det på ansigtet. Glat gipsgazen ud. Læg herefter et nyt vådt stykke gipsgaze i forbindelse af det første og glat dem til, så overgangen forsvinder.

Lav fastelavnsmaske i gipsgaze. Vejledning - trin 2.

3. Fortsæt til ansigtet er dækket og du har grundformen til den maske du ønsker. På billederne her laves der en fuld ansigtsmaske, men man kan også nøjes med en øjenmaske eller halvmaske. Læg minimum 2-3 lag på for at give masken styrke og evt. et ekstra lag, der hvor masken skal have snor sat fast, så den bliver siddende på.

Lav fastelavnsmaske i gipsgaze. Vejledning - trin 3.

4. Nu kan du lave ekstra detaljer i masken - f.eks. større kinder, markerede læber eller smil, en stor næse og hage som heksemasken her på billedet, små horn, riller, gæller, markerede øjenbryn osv. Dette gøres ved at lægge ekstra lag af gipsgaze på f.eks. næsen. Sørg for ikke at lave så store ekstra detaljer at masken bliver for tung, og hvis det er større detaljer kan du eksperimentere med at benytte noget let og evt. hult til at sætte på og bygge op omkring (f.eks. tylspidser til horn, eller lignende.)


Vent på masken er tør og tag den så af. Dette burde ikke tage længere end 3-5 minutter efter det sidste stykke gipsgaze er lagt på.

 

Herefter kan maskens kanter klippes til, og der kan også lægges ekstra gipsgaze på hvis der er noget der lige skal rettes lidt til.

Lav fastelavnsmaske i gipsgaze. Vejledning - trin 4.

5. Så er masken klar til at blive maling og montering af snor. Gipsgazen kan males med Colour Fix og farvepigmenter.

Colour Fix er et rent akryl- og vandbaseret bindemiddel der kan bruges sammen med farvepigmenter til at blande en stærk maling der er let at absorbere. Den kan bruges på gipsgaze og gips, beton, selvhærdende ler og andre sugende overflader.

Man kan også male med akrylmaling.

Lav fastelavnsmaske i gipsgaze. Vejledning - trin 5.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar