Ugekursus Kreativ støbeteknik i grønne anlæg på Sandmoseskolen uge 7 2023

Oprettet d. under Kursusbilleder

Kreativ støbeteknik i grønne anlæg

Selvom titlen på kurset lægger op til at dette ugekursus er mest for gartnere, dyrepassere og andre, der arbejder med forskellige form for grønne anlæg, er det også et AMU-kursus, hvor alle andre kan få lov at være med, og hvor der er frie rammer for det der laves. Fælles for alle kursister er at de lærer om støbeteknikker med f.eks. gipsgaze, silikone eller alginat, og hvordan de kan kombinere dette, med den modellerbare dekorationsbeton. Dertil kan kursisterne kreerere 'lige hvad de har lyst til', inden for den tidsramme der naturligvis er.

I uge 7 (2023) var Erik i Brovst på Sandmoseskolen og undervise i støbeteknikker og i brugen af dekorationsbeton, og det kom der en masse forskellige figurer, skulpturer og kreationer ud af. Du kan se et udvalg herunder, i forskellige stadier af arbejdsprocessen.

Her er der lavet en akvariebaggrund, hvor kursistens eget ansigt er blevet en del af klippevæggen. Baggrunden er lavet i flere dele, så den et lettere at sætte ned i akvariet.

Ansigt i beton i kunstig klippe

På en træstub som denne får kursisten mulighed for at lave barkaftryk - silikonestamps - samt aftryk af egent ansigt, som de kan bruge til at lave deres egen unikke træstub. Der benyttes spartelbar silikone til at lave barkaftryk.

Anisgt i klippe af modellerbar beton.

I denne træstub har kursisten indbygget en vandslange, så træstubben kan komme til at stå og sprøjte vand.

Ansigt i klippe i dekorationsbeton.

Lige såvel som 'naturlige' objekter som træstubbe og klippevægge, kan dekorationsbetonen bruges til at laves flotte abstrakte skulpturer, som denne flotte skulptur.

Abstrakt skulptur i dekorationsbeton.

Ved figurer som denne kan udfordringen være at for armeret dem, så den har en stærk grundform, der kan støtte de steder, hvor skulpturen måske er lidt skrøbelig. Denne har f.eks. fået ekstra støtte af træpæle og hønsetråd op igennem ben og torso, da det er en bred, men smal figur.

Menneskeskulptur i dekorationsbeton.

Dekorationebetonen kan også bruges til fuglebad, hvor det som regel vil være rigeligt at tætne med Colour Fix. Laver man noget der skal holde til højere vandtryk, skal man benytte tætningsmembran til at vandtætne betonen.

Fuglebad og fugle lavet i dekorationsbeton.

På kurset blev der også lavet fine relieffer, efter fri fantasi fra kursisten.

Relief i dekorationsbeton.

Der blev eksperimenteret med at lave silikoneaftryk af dukkehoveder og bruge dette til at lave små engle. Dertil er der eksperimenteret med at dyppe tekstil i betonen for at lave tøjet og håret.

Engel i dekorationsbeton.

På et ugekursus er der som regel tid til mere end et projekt, og derfor har mange kursister måske gang i et større 'hoved'projekt, samtidigt med at de laver lidt små ting ved siden af, hvor de får mulighed for at lege lidt med forskellige modelleringsteknikker og farveteknikker.

Svampe og andre figurer i dekorationsbeton.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar