Kreativ påske for voksne og børn

Find inspiration til hjemmelavet påskepynt

Da der efterhånden er spredt lidt forskellige ideer ud til DIY påskepynt her på siden, har vi oprettet dette blogindlæg for at samle dem lidt og give et hurtigt overblik. Påskeferien byder, hvis vi er heldige, på det første forårsvejr, men det kan ligeså vel byde på mere sne og kulde, og derfor har vi fundet inspiration til kreative ting til påske, både hurtige og nemme, men også lidt større og mere tidskrævende ting. Noget kan sagtens lave indendørs, og andet skal måske til dels laves udendørs.

Magneter eller ophæng i gips støbt i silikoneforme

Støb søde figurer til køleskabet eller ophæng i silikoneforme. Gipsfigurerne kan efterfølgende males med Colour Fix og farvepigmenter, eller med akrylmaling.

 

Find vejledningen lige her >>

Hvis du er mere til spiselig påskepynt kan silikoneformene naturligvis også bruges til at lave fyldte chokolader eller andre godter. Vi anbefaler dog du ikke bruger de samme silikoneforme til gips/betonstøbning, som du benytter med madvarer.

Påske pynt lavet i gips og silikoneforme

Lav flotte påskeæg i et væld af farver

Det er også muligt at støbe med gips (eller beton) i æggeskaller, og på den måde lave flotte æg i mange farver, der kan bruges i diverse påskedekorationer og til at pynte i hjemmet.

Både gips og beton kan indfarves, eller æggene kan males efterfølgende.

Du kan finde vejledning lige her >>

Påskeæg i et væld af farver lavet med Colour Fix

Udendørs påskefigurer med dekorationsbeton

Dekorationsbeton er modellerbart og kan bruges til at modellere skulpturer op omkring f.eks. flamingo. Det er frostsikkert og vejrbestandigt, og kan sågar stå under vand, så det er det oplagte materiale hvis du har lyst til at modellere store figurer i et ler-lignende materiale, hvor der ikke er brug for at figuren efterfølgende skal i en ovn og brændes.

Så hvordan du laver en påskehare som denne her >>

Udendørs påske skulptur lavet med afstøbningsbeton

Indendørs modellering med selvhærdende ler

Selvhærdende ler kan bruges af både børn og voksne. Modeller søde påskefigurer eller rul leren ud og brug udstikkere til at lave fine påskeophæng, f.eks. påskeæg, påskekyllinger eller påskeharer.

Leren kan males med Colour Fix og farvepigmenter eller med akrylmaling.

Det er let at komme igang med, og leren finder du lige her>>

Indendørs påskepynt lavet med selvhærdende ler

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar