Hvordan blander man grøn?

Grøn er en sekundær primærfarve, hvilket betyder at den er en blanding af to grundfarver eller primærfarver.

I farvecirklen får du svar på spørgsmålet: Hvilke farver skal man blande for at få en grøn? For at blande grøn, skal man blande blå og gul. Tilsætter du mest blå for du en mere blågrøn farve, og tilsætter du mest gul får du en mere gulgrøn farve.

Blå, rød og gul er primærfarver, og blander du blå med rød i stedet for gul, får du i stedet den sekundære farve lilla.

Hvilke farver skal man blande for at få grøn

Med MakeMake kan du blande din egen maling med bindemidlet Colour Fix og Naturfarvepigmenter eller PRO Farvepigmenter. Alle farvepigmenter (med undtagelse af metalpigmenter) kan blandes indbyrdes.

Blandt MakeMake’s farvepigmenter findes der en Grøn Naturfarvepigment, så du ikke skal til at blande dig frem til grøn selv. Men da naturfarvepigmenterne ikke nødvendigvis er helt rene, klare farver, ville du skulle bruge PRO farvepigmenter for at blande en helt klar grøn.

Hvilke farver giver grøn med PRO pigmenter?

Hertil skal du bruge PRO Gul Farvepigment og PRO Blå Farvepigment, men så kan du til gengæld også blande en helt klar grøn. Ønsker du en lysere grøn eller en mørkegrøn tilsættes henholdsvis hvid eller sort farvepigment.

På den måde kan du blande din egen slidstærke grønne maling, som kan bruges på de fleste sugende overflade – f.eks. beton, gips, selvhærdende ler m.m. Bemærk at der ikke skal tilsættes så meget sort pigment, for at gøre blandingen mørkere.

Som alle andre farver findes grøn i mange nuancer, f.eks. olivengrøn, limegrøn, mintgrøn og støvet grøn. Når du skal blande de forskellige grønne nuancer, kan det være en fordel at have den farve du går efter at sammenligne med. Prøver du f.eks. at blande en limegrøn, som er meget lys og med næsten gule undertoner, skal der sandsynligvis blandes lidt ekstra hvid og gul for at komme fra grøn til limegrøn.

Mintgrøn er mere til den blålige side, men også lys, så her skal man forsigtigt prøve sig frem ved at lysne med hvid, og tilsætte en smule blå til den grønne farve. Måske skal der tilsættes lidt ekstra gul for at nuancen bliver helt rigtigt. Start med at blande en hvid maling, og tilsæt så forsigtigt blå/grøn/gul til blandingen, til du opnår en mintgrøn du kan lide.

Olivengrøn er mere til den mørke side, og her findes også lidt undertoner af brun, så her skal eksperimenteres med at tilsætte lidt brun til den grønne maling.


NU har du læst "
hvordan blander man grøn". Se også:
- Hvordan blander man beige
- Hvordan blander man blå
- Hvordan blander man lyserød