DIY Halloween pynt og Halloween dekorationer

Halloween banner med græskar, gravsten og edderkop lavet i dekorationsbeton

 

Er du vild med halloween krea eller laver du selv halloween kostumer? Hos MakeMake finder du materialer, vejledning og inspiration til en masse fede halloween DIY ideer. Klik dig ind på vejledningerne herunder og læs nærmere. 

Halloweens oprindelse

Halloween er oprindeligt en amerikansk tradition, der fejres hvert år d. 31. oktober, med skræmmende udklædninger, trick or treat, hvor børn går fra dør til dør ved naboerne og får fyldt deres medbragte spande med slik og godter, samt en masse skræmmende pynt, som monstre, spøgelser, græskarudskæringer, store edderkopper i spindelvæv og meget mere. 

Ordet Halloween stammer fra det engelske navn for allehelgenes aften - All Hallows Eve. Allehelgenes aften er en katolsk tradition, hvor man mindes de døde, og beder for dem der er havnet i skærsilden. Den er med tiden smeltet sammen med det gamle keltiske høstfestival samhain. Grænserne mellem de levende og døde, blev ifølge keltisk tro, sløret, og de døde ånder kunne derfor besøge de levende på lige denne aften. Disse gamle traditioner er blevet til det vi i dag kender som halloween. 

Og selvom Halloween måske ikke er en dansk ting oprindeligt, så synes vi det er en hyggelig tradition, der giver mulighed for at lave en masse kreativt (u)hygge. 

Herunder kan du finde vejledninger, samt produkter til (u)hyggelig Halloween dekoration og krea, så du hurtigt kan få vejens mest skræmmende hus eller det halloween kostume med den mest skræmmende effektmakeup.

preload spinner

DIY Halloween decorations med MakeMake

Halloween pumpkin eller halloween græskar

Det udskårne halloween græskar er et nærmest ikonisk symbol for halloween, og derfor en uundværelig del af enhver halloween pyntning om det er til huset eller halloweenfesten. 

At skære græskar ud er en hyggelig tradition - men hvis du ville ønske at dit græskar kunne stå ude lidt længere - eller kunne genbruges næste år, skal du lave græskaret i MakeMake dekorationsbeton. Dekorationsbeton er lidt som ler at arbejde med, og det giver dig derfor mulighed for at lave dine unikke græskar-udskæringer, som kan pynte år efter år, da betonen er vejrbestandig og frostsikker. Lav et nyt om året i varierende størrelser og design og glæd dig til at nyde hele oktober med smukke, uuuuhhyggelige græskarhoveder, der lyser mørket op. Vi guider dig til hvordan du laver kunstige græskar med den modellerbare beton.  

Halloween græskar lavet over pilatesbold med eksempel på første lag dekorationsbeton og det færdige resultat.

Halloween Gravsten DIY

Mangler din have en udendørs halloween dekoration, der kan pynte år efter år og stå ude hele oktober? Med MakeMake Dekorationsbeton er mulighederne mange, og en halloween gravsten er et godt begynder-projekt, der er nemt at gå til, da grundformen er relativt simpel - den kræver bare et flat stykker flamingo i den rigtige størrelse. 

Med en halloween gravsten eller 3 kan du hurtigt lave en skræmmende atmosfære i haven, og forvandle haven til en uhyggelig kirkegård, så du får vejens mest skræmmende hus eller den bedste halloween udsmykning til din uhyggelige halloween fest. 

Du kan udforme gravstenen som du har lyst, og gravere lige det sjove eller skræmmende tekst, du har lyst til at der skal stå derpå.  

Halloween gravsten laver i MakeMake Dekorationsbeton, med eksempel med et lag beton og det færdige resultat med gravering af RIP, blodigt håndaftryk og aftryk af kranie.

Lav selv Zombie hænder

Skal din udendørs Halloween pynt være ekstra uhyggelig? Brug alginat og gips til at lave aftryk af hænder og fødder, og stik dem i græsplænen, så det ligner klamme zombiehænder, der prøver at grave sig fri af deres grav. Kombiner det evt. med en hjemmelavet gravsten og fuldend din halloween udsmykning!

Håndafstøbning og fodafstøbning kan males som du har lyst - blå, grøn eller grå - men sorte eller røde negle - det er kun din fantasi der sætte grænser. 

Inklusiv tørretider kan du lave uhyggelige zombie hænder på et par timer, så det er en hurtig og nem ide til skræmmende halloween pynt naboen i hvert fald ikke har. 

Halloween udsmykning - falsk grav med zombie hænder og fødder i gips stikkende op af jorden, samt gravsten og halloween græskar lavet i dekorationsbeton, så det kan stå ude år efter år.

Lav falske sår med flydende latex

Prikken over i'et på et skræmmende kostume til halloween er ansigtsmalingen - og med flydende latex kan du selv lave fede fake sår i ansigt, eller på arme, hænder m.m. 

Lav f.eks. rifter over armen fra en vild varulv - eller lad huden hænge i laser fra ansigtet for det klammeste zombie-makeup. Hvad end du laver vil du vække opsigt til næste Halloween fest med falske sår lavet med flydende latex. 

Hvordan laver man falske sår spørger du måske? Find vejledning og tips så du kan komme godt igang lige her. 

 

falsk sår på arm lavet med flydende latex og ansigt med falsk sår - løs blodig hud om munden og blottede tænder, samt mørke øjne og hvidt ansigt - Zombiemakeup.

Halloween gipsmaske DIY med gipsgaze

Lav din egen gipsmaske til årets Halloween udklædning - f.eks. vampyr, djævel eller heks. Gipsgaze er nemt at  gå til og garanterer kreahygge for hele familien. 

Du kan også lave gipsmasker, der kan hænge til pynt i huset til halloween-fest. Forestil dig en ansigtsmaske, med en lyskæde bagved, hvor lyset skinner ud af øjnene - perfekt til at skabe en uhyggelig stemning. Og dejligt nemt at lave!

Find vejledning her → 

Ansigtsmasker lavet i gipsgaze som er malet med farvepigmenter i gul og lakeret med colour fix - kan bruges til halloween og fastalavn.

Store skulpturer - Halloween udendørs dekoration

Skal Halloween dekorationen være lidt større i år? Eller måske bare ekstra holdbar så den kan bruges de næste mange år i alt slags vejr? 
Byg lige det monster du går og drømmer om skal skræmme naboerne med dekorationsbeton! Vi er behjælpelige med materialer og vejledning, så du kan lade fantasien og dine kreative evner få frit spil. 

Så skulle det nok kunne blive alletiders uuuuhyggelige halloween. 

Forskellige skulpturere i makemakedekorationsbeton. Herunder en stor edderkop, slangebog, spøgelse og et lille græskar. Alle er malet med farvepigmenter og colour fix