Uhyggelige latex sår til Halloween
Skal du have det mest skræmmende kostume denne Halloween? En stor del af en scary udklædning er makeup'en - og med flydende latex kan du selv lave kunstige sår, der nok skal skræmme enhver til halloween festen.
Det er nemt at kaste sig ud i, og selv første forsøg kan fint blive flot, hvis du har læst eller set lidt vejledning inden. Vi hjælper dig godt i gang med en vejledning her nederst på siden.
Alle produkter du skal bruge til at flydende latex makeup kan findes lige herunder.
Vejledning: Lav selv kunstige sår med latex flydende
Materialer:
- Flydende latex
- Pensel (enten alm. eller silikone. Almindelse pensler med hår kan ikke gøres helt rene bagefter og skal opbevares i lidt vand med sulfo efterfølgende og kun bruges til latex. Silikone (bage) pensler kan rengøres når latexen er tør.)
- Hvid toiletpapir/køkkenrulle/serviet delt i enkelte lag - helt tynde - revet i den størrelse såret skal være.
- Evt. pigment til indfarvning af latex
- Makeup: pudder/conditioner til at dække overgang fra latex til hud.
- Evt. falsk blod
- Rød og sort PRO pigment til indfarvning af latex til blød/størknet blod sammen med eller i stedet for falsk blod.
- Andre effekter man ønsker at gøre til en del af sit kunstige sår - f.eks. snor som i det viste eksempel herunder.
- Hårtørrer til at speede tørreprocessen lidt op.
1. Inden du begynder, overvej da om området såret skal være på, skal barberes, da latex hænger godt ved i hår.
Mal et lag latex på i sårets ønskede størrelse. Læg et tyndt lag toiletpapir på og pensl igen et tyndt lag latex på. Brug hårtørreren til at tørre undervejs, da det er lettere at tørre tynde lag end tykke lag.
Arbejd i 1-4 lag, så tørretid ikke bliver alt for lang.
Som eksempel er latex-såret her først lavet på et stykke plastik og siden pillet af og arbejdet videre på, men for det bedste resultat anbefaler vi at du lavet det direkte på huden.
2. Skab kanten på dit sår eller rift, ved at rulle de helt tynde stykker toiletpapit sammen, lægge dem på, og pensle en gang med latex.
Tør igen med hårtørrer til latexen er helt tør.
3. Når du er tilfreds med latexsåret og skal have det til at ligne hud, der er skåret op, tager du forsigtigt og løsner den midterste del af latexen (evt. med en pincet) og klipper en aflang åbning i latexen, langs kanten du har lavet med toiletpapir. Pas på du ikke klipper dig selv eller modellen i huden.
4. Skal der ekstra detaljer til såret? F.eks. en snor som er såret forsøgt syet sammen, eller andre effekter som tænder, negle, øjne, eller hvad end du kan forestille dig.
5. Ønsker du at påsætte en snor, skærer du små huller langs yderkanten og trækker snoren igennem til du er tilfreds. Brug evt. lidt latex til at fiksere det. Da latex også fungerer som tekstillim, kan du fint lime tekstiler fast til dit sår med det.
6. Hvis du ikke har lavet latex-såret direkte på huden, men på et stykke plastik, er det tid til at lime det fast nu med latex. Sørg for at latexen, der pensles på huden, er meget tynd, da latex tørrer ved kontakt med luften, og derfor har sværere ved at tørre når den ligger mellem hud og latex.
Pensl langs kanten for at mindske overgang.
Tør med hårtørrer til den flydende latex er helt tør.
7. Giv det falske sår det sidste touch med falsk blod eller indfarv latex med rød pigment for at lave stivnet blod.
Her er der blandet lidt rødt og sort pigment med latex for at lave en mørkerød farve, der ligner størknet blod, og så er det penslet ind i selve såret.
Pigmentet er meget farvende og der skal derfor kun en lille smule til at indfarve latexen.
Tør med hårtørrer.
8. Slut af med at bruge lidt makeup til at sminke overgangen, så såret ser så naturligt ud som muligt.
TIP: Pudder og lignende makeup, er også en form for farvepigmenter, og skal latexen ligne hudfarve lidt mere, kan du forsøge at blande lidt pudder i latexen, inden du pensler den på.
Du kan også blande en hudfarve via. farvepigmenter (læs mere her), men hver obs. på at da latex er lidt gullig i forvejen, vil man skulle eksperimentere lidt med blandingsforhold.
Er du blevet bidt af latexsår, så du skal i gang med det helt store, kan jeg kun anbefale dig at hoppe på youtube eller lignende og søge. Der er lavet en masse rigtig fine vejledninger, der kan hjælpe dig videre i processen, hvis du vil lave større og mere detaljerede sår. Men øvelse gør mester, og det er bare at kaste sig ude i det. Til dette formål er 1 liter flydende latex rimelig drøj i brug, så det skulle være muligt at lave en del fake sår. Blev resultatet ikke som ønsket kan latex-såret hives af, og du kan prøve igen.
Ønsker du latex i større mængder, eller tykner til latex, kan du finde det hele her.
OBS. Man kan være allergisk overfor latex, så vi anbefaler at du tester på et lille område inden du går igang med at smøre latex over hele armen eller ansigtet.