Håndafstøbning af par: en afstøbning af ægtefolk, hvor ringene er malet op i guld, og et af et par der har lavet hænderne som en åben skål, hvori der er placeret roser. Baggrunden er sort med røde gennemsigtige hjerter.

Håndafstøbning til par - Unik skulptur som symbol på jeres kærlighed

Leder du efter en anderledes gave til valentinsdag, til brudeparret eller ægtefolkene til deres kobber-, sølv- eller guldbryllup? En kreativ gave, der kan symbolisere deres kærlighed og pynte i hjemmet, mens den minder den om en særlig milepæl i livet? 

Lav en unik håndafstøbning med din partner - I bruger en kreativ stund sammen og opnår et flot resultat i bliver glade for at vise frem efterfølgende! 

Se Vejledning nederst på siden. 

preload spinner

Vejledning: 3D håndafstøbning med partner

Materialer:

  • Alginat - vi anbefaler Normal Alginat til to voksne
  • Ekstra stærk støbegips
  • Termometer
  • Skål til at blande i
  • Beholder, der passer bedst mulig til den håndafstøbning i vil lave. Der skal være så lidt spildplads som muligt så i ikke bruger unødvendigt meget alginat. 
  • Piskeris /elmikser
  • Dejskraber
  • Evt. Colour Fix - lak (anbefalet)
  • Evt. farvepigmenter

Allerede inden du bestiller, kan du beregne mængden af alginat og gips du skal bruge:

Find den beholder i vil støbe i, der passer til håndstillingen bedst muligt og mål mængden af vand, der kan være deri mens jeres hænder er deri. Af en pose normal alginat vil i få ca. 2 liter alginat, så hvis der skal mere end 2 liter vand til at dække jeres hænder, skal i bruge mere end 1 pose alginat.

Ang. gips kan i måle massefylden af jeres individuelle hånd ved at hælde vand i et litermål, og måle hvor mange deciliter vandet stiger når hånden stikkes i. 1 kg Ekstra stærk støbegips giver 7 dl gipsmasse. 

1. Forbered jeres materialer og hav håndstillingen koordineret så i er klar til at putte hænderne i alginaten, når den er mikset. 
Mål mængden af vand i skal bruge op - der skal 1,8 l vand til 1 pose (450 g) normal alginat og så er det vigtigt at vandet er 35 °C. Er vandet koldere går processen langsommere, og er det varmere går processen hurtigere. 

Hæld alt alginatpulveret i vandet på en gang og bland alginaten med piskeris eller håndmikser og vibrer/bank efterfølgende på beholderen for at mindske luftbobler. 

 
2. Hæld alginatmassen i jeres valgte beholder (hvis det ikke er den i har mikset alginaten i) og put jeres hænder i. Til at starte med kan i godt bevæge hænderne lidt rundt, da det også kan mindske risikoen for luftbobler, men derefter er det vigtigt at i holder hænderne stille til alginaten har sat sig og er helt hård.  

3. Når alginaten er hård, tages hænden forsigtigt op af formen - en af gangen. 

Herefter er formen klar til gips. 

 

4. Bland gipsen med vand - gå efter en lidt mere flydende gips og tilsæt 4-4,3 dl vand. Vi anbefaler at blande med dejskraber, da det mindsker mængden af luftbobler, der piskes i gipsen. 

Hæld gipsen i, gerne i en tynd stråle, og hæld lidt i af gangen hvorefter formen tippes og vibreres så evt. indfanget luft kan komme ud. Fyld formen med gips og vent. 

I kan som regel afforme allerede efter en time, men har i lavet en håndafstøbning med strittende fingre, der måske er lidt mere sårbar, anbefaler vi at i venter lidt længere med at afforme. 

 

5. Gipsen tager 8 dage om at hærde fuldt op. Herefter er den klar til maling eller lakering, Hvis du lakerer/maler inden, er det vigtigt at undlade at male bunden, så gipsen fortsat kan ‘ånde’. 

Vi anbefaler at du giver den et lag Colour Fix for at lakere den, da gipsens sarte hvide overflade er meget modtagelig overfor støv og snavsede fingre.  Hvis gipsen er lakeret kan den let tørres af med en fugtig klud. 

 

Ønsker du at male kan du blot tilsætte farvepigment til Colour Fixen. F.eks. kan man med fordel male ringene hvis håndafstøbningen er til et brudepar, eller man kan male hele håndafstøbningen kobber, sølv eller guld, hvis det er til et kobberbryllup, sølvbryllup eller guldbryllup.